Kan du booke møder inden for høreapparater?
Broholm Marketing er et bureau, med mange års virke i branchen. Vi er derfor langt fra grønne, og vi har et mål med det vi gør. Vi brænder for salg og markedsføring og hjælper vores kunder med at udvikle og styrke deres forretning, gennem forbedret kommunikation, via direkte salg samt målbart online markedsføring.
Vi arbejder med kunder i Danmark, Europa og USA.
På baggrund af øget fokus på en af vores existerende kunder, søger vi endnu en erfaren mødebooker til vores Danske telemarketings team. Vi arbejder kun med kvalificerede leads, dvs. ingen kanvas.
Opgaven vil bestå i at booke møder med kunder inden for bla. høreapparater.
Opgaven er deltid, og man har mulighed for selv at bestemme det daglige timeantal per dag. Dog skal man påregne minimum 4 timer per dag.
Broholm Marketing har hovedkontor i Mexico, vi stiller derfor ikke kontorplads til rådighed. Så du kan arbejde uanset hvor du befinder dig i verdenen, så længe du har en PC og en stabil internet forbindelse.
Vi forventer af dig:
- At du har erfaring inden for mødebooking eller telesalg
- At du er målrettet og vedholdende omkring salg og kommunikation med mennesker.
- At du kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret.
- Du er god til hurtigt at se tingene ud fra kundens synspunkt, og kan med forståelse fra kundens side komme med en værdiskabende løsning.
- At du har en god energi og et smittende humør.
- At du har PC til rådighed. (Vi arbejder i online systemer)
Dette kan du forvente af os:
- En performance kultur, hvor vi belønner den gode indsats via et bonussystem uden loft. Forventet lønniveau fra 15.000 og op (minimum 4 timer per dag)
- Deltidsstilling med arbejdstider fra 9.00-20.00 man-fredag Dansk tid. (Mulighed for weekend).
Hos Broholm Marketing arbejder vi meget struktureret, vores oplæring er grundig og vores løbende uddannelse og coaching giver dig de bedste forudsætninger for at opnå succes.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Johnny Broholm på telefon +45 36 96 93 92
Send os en ansøgning, mærket “MØDEBOOKER Danmark” allerede i dag til job@broholmmarketing.dk med beskrivelse af din erfaring og vedhæft dit CV, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!